Vildræven er verdenshistoriens største tyv - ifølge ham selv. Verden har blot ikke opdaget det endnu. For at gøre sit navn kendt i historien, stjæler han en tidsmaskine, og rejser tilbage i tiden for at stjæle Guldhornene og få den berømmelse, der følger med. Til at hjælpe med tyveriet har han den småtbegavede skytte, Richard, og den hyper-intelligente Ingeborg. Tyveriet går dog ikke som planlagt, og før de ved af det, er de tre med i en hæsblæsende jagt gennem historien forfulgt af betjente, bankfuldmægtige, advokater og vikinger.